|
 |
Hvad laver Dansk Konference Bureau
Vi finder velegnede faciliteter, dvs. hoteller/kursuscentre, til det arrangement, som vores kunde skal afvikle. Og vi er ret hurtige!
… tilbud om dit arrangement
Når vi har dine oplysninger om ønsker til arrangementet, får du tilbud fremsendt i løbet af 4-6 timer. Ved meget omfattende forespørgsler skal vi bruge lidt mere tid, men det får du oplyst, når vi taler sammen. Vi ved nemlig, at tid er en vigtig faktor.
Vores tilbud består af 3-4 forslag til velegnede steder - og indeholder prisen pr. person for det ønskede arrangement. Så kan du sammenligne priserne mellem stederne.
Det er vigtigt at vide, at vi har gjort arbejdet ordentligt og derfor medtages oplysning om, hvor der ikke er ledig kapacitet i den ønskede periode.
Hvis der er særlige forhold, som vi mener I skal være opmærksomme på, oplyser vi selvfølgelig om det, ligesom vi i tilbuddet laver links til de foreslåede hotellers hjemmeside.
…. reservation af hotel/kursuscenter
Efter at tilbuddet er sendt, taler vi sammen igen om jeres muligheder de enkelte steder. Når I har valgt, hvor I gerne vil være, reserverer vi det ønskede sted baseret på de oplysninger og priser, vi har indhentet.
Reservationen sender vi til dig og til hotellet/kursuscentret. Derefter laver hotellet/kursuscentret en ordrebekræftelse, som sendes direkte til dig.
Herefter er vores arbejde typisk afsluttet og den videre kommunikation foregår herefter direkte mellem dig og hotellet/kursuscentret.
|
|